Terapi er et sted, hvor du kan begynde at forstå det, du står i - i stedet for at stå alene med det.
Mange oplever perioder med uro, selvkritik eller fastlåste mønstre. Ofte hænger det sammen med måder at tænke, føle og reagere på, som er formet gennem livet - og som stadig præger os, selv når vi ønsker noget andet.
Jeg arbejder med en integrativ tilgang med afsæt i en psykodynamisk grundforståelse og er trænet i Internal Family Systems (IFS) og kognitiv terapi (KAT). Dog tilpasser jeg altid terapien til dine præferencer og behov og møder dig først og fremmest som menneske.
Det betyder, at vi sammen retter opmærksomheden mod de indre mønstre og dele af dig, som ligger bag dine reaktioner. I stedet for at forsøge at ændre symptomer direkte, arbejder vi med at undersøge det, der giver anledning til dem.
Terapien foregår i et roligt og respektfuldt rum, hvor der er plads til både refleksion og fordybelse. Jeg inddrager både tanker, følelser og kropslige fornemmelser, så arbejdet ikke kun bliver noget, du forstår - men også noget, du mærker.
Jeg arbejder blandt andet med:
angst og indre uro
nedtrykthed og manglende retning
selvkritik og indre pres
relationelle mønstre og konflikter
oplevelsen af at være fastlåst
stemmehøring
traume og dissociation
Forandring i terapi sker sjældent fra den ene dag til den anden, men over tid oplever mange:
en mere stabil ro
større klarhed i tanker og følelser
mindre indre konflikt
øget fleksibilitet i måden at være i livet på
Jeg tilbyder terapi i København på Østerbro samt online samtaler.
Som psykologistuderende arbejder jeg under faglig ansvarlighed og med fokus på etisk, tryg og professionel praksis.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om, hvorvidt et forløb kunne være relevant for dig.